Vi er 11 piger og kvinder, som elsker julen og alt, hvad der hører til denne højtid.

Vi mødes to gange om året - til jul tager vi til juleudstilling i Tivoli, og i juli måned går turen til Julemændenes Verdenskongres på Bakken.

Vi startede i 2002, og allerede i 2003 fandt vi os en meget velvillig sponsornisse, som heldigvis stadig holder ved (tak Nissemorfar).

Senere er flere sponsorer kommet til i form af Fonden LSdD, Ungnisse Jan, Nissedreng Jan S. og Vagtnisse Vagn, som vi også sender en stor tak til.

Når vi mødes, har vi af Nissepigeformanden fået fremsendt et personligt og yderst hemmeligt kodeord, som er adgangsgivende til deltagelse i årets Nissepigeture.

Brug venligst menuen til venstre til at kigge i vores arkiv, og I må meget gerne skrive i vores Nissebog.