..: Nissepiger :..
Formanden har ordet
Højrærede Med-Nissepiger. Idet jeg takker for god rod og orden på dette års Nissepige-Sommertogt til Julemændenes Verdenskongres på Bakken, er det mig en glæde at berette, at vores fælles Nissepige-pengepulje efter endt Juli-tur stadig indeholder Nissepigekr. 440,- som overgår til Juleturen til Tivoli. Desuden vil jeg tillade mig at opstille forslag om, at vi Nissepiger overvejer nøje i at fremskynde dagen for vores Juli-samling 2012 til mandag i ugen, som indeholder d. 24. juli (i stedet for onsdag). Hvis dette kunne lade sig gøre for alle Nissepiger og dermed blive en realitet, kunne vi dels opleve Julemændenes åbning af Verdenskongressen samt måske gå fri af de mange onsdags-besøgende, der kommer uden Nissehuer med for at bestige etablissementets rullende materiel. Reaktioner herpå ønskes fra Nissepigerne. Med ønsket om en god sommer og en snarlig jul, Nissepige Nina